Müsli

Müsli. Der findes et helt abnormt udbud af müsli på supermarkedernes hylder. Økologisk, finvalset, grovvalset, ristet, med/uden sukker, med chokopops etc etc. I lang tid købte jeg den mest basale, økologiske müsli, jeg kunne finde, indtil jeg blev træt af de åbenbart uundgåelige stykker kokos og tørret banan, som jeg ikke synes hører hjemme i müsli.

Nu laver jeg müsli selv. Det er hverken dyrere eller mere besværligt, og så kan jeg få min musli som jeg vil have den. Og så er jeg overbevist om, at den er sundere.

Jeg har altid et vist udvalg af nødder og kerner liggende, og de indgår med lidt vekslen i min müsli. Her er en typisk sammensætning:

Fra øverste venstre hjørne er det finvalsede havregryn, solsikkekerner, hørfrø og hvedekim. Fra nederste venstre hjørne er det rosiner, Fiberkost (ligner tørfoder til katte), sesamfrø og valnødder. Det kunne også have været mandler eller andre nødder i stedet for valnødder,  boghvede eller hirse i stedet for hvedekim etc. Man bestemmer jo selv.

Min egen müsli i sit eget müsli-glas

Alle dele er økologiske. Jeg hakker i øvrigt ikke nødderne eller noget, men det kan man jo gøre, som det passer en.

Det hældes op i en stor skål - der er ingen regler om præcis hvor meget, der skal i af hver del. Blandes og hældes i mit faste müsli-glas. Jeg gider ikke riste det i ovnen, men det er selvfølgelig en mulighed.
Dét gjorde min far, da han i en længere periode lavede egen müsli (som var fantastisk, med en gylden, nøddeagtig smag) indtil han knækkede en dag en tand på den. Måske havde han ristet den en *tand* for meget (dårlig vits, jeg ved det godt).

Jeg kommer ikke noget sukker i eller på, kun rosiner eller andre tørrede bær, og spiser det på yoghurt eller med mælk. Jeg synes sådan set, at det er sødt nok på den måde - men lidt ahornsirup smager bestemt dejligt ovenpå.

Lynstegte grøntsager og fisk

Den her ret er et typisk eksempel på at man tager det, man har i køleskabet og mener smager godt sammen. Jeg havde i den ugentlige grøntsagskasse fået bla. østershatte, rød spidskål, gulerødder og grøn chili. Jeg havde samtidig en sjat ris, jeg gerne ville af med, så det pegede i retning af lynstegte grøntsager med ris.

Flotte farver, må man da sige

Her har vi østershatte, snittede gulerødder, små stykker hvidløg og noget ramsløg som jeg havde i forvejen, snittet rød spidskål og små stykker grøn chili.

1) Først steges hvidløg og chili lidt i en meget varm sautépande eller wok med olie i bunden, fx sesamolie, solsikkeolie eller rapsolie. Olivenolie er ikke optimalt.

2) Så kommer man østershattene i, som steges hurtigt hvorefter gulerødder svitses med i et par minutter, alt efter hvor sprød/al dente man ønsker retten.

3) Spidskålen skal kun have ganske lidt, så den kommes i tilsidst. Ramsløget vendes bare hurtigt i retten, så den beholder den grønne farve.

Fine stykker lange

Man behøver sådan set ikke andet ud over ris til - eller fx nudler. Men det skader heller ikke med lidt kylling eller fisk i, og da jeg havde fisk i fryseren, kom det da i!

Her er det et stykke lange, skåret ud i mindre stykker. De blev dampet med i retten i en 3-5 min.

Lange er en fast, lys, torskeagtig fisk, der ikke smager af vildt meget - den lever af skaldyr og har faktisk en lidt skaldyragtig smag. Smager godt i ovnen med megen citron eller i grydestegte/-dampede retter.

Fisk og lynstegte grøntsager - husk godt med salt/soja/citron etc

Sådan kom retten til at se ud. Indrømmet, den ser lidt mærkelig ud med spidskålen, der ligner rødkål, men det smagte nu godt. Og så er der til i hvert fald to dage  :-)

NB. Der skal en del smagsstof i, fx salt, soja eller, som jeg brugte, saft fra 1/2 citron og en god, stor skefuld miso.

Salat af iceberg, rød peber, ramsløg, hvid ost

Denne her salat er nem, god, sprød og frisk. Så kan man næsten ikke bede om mere! Den består af:

Iceberg salat
En rød peber
En håndfuld hakket ramsløg
Et par gode skefulde blød hvid ost (delt i mindre stykker) som smager godt til mange ting
Salt, peber, citron der sprinkles ud over salaten.

En herligt sprød salat

Dressingen minder meget om den, der blev brugt til denne salat med agurk.

Men det er anden slags sennep, nemlig en fransk sennep med honning, som giver en sødlig smag, der faktisk minder en del om den søde sennep hos pølsemanden!

Jeg synes, at den passer godt til den sødlige røde peber og osten.

Fisk i ovnen

Fisk er en herlig spise - det er meget nemt at lave, smager bedre jo enklere man tilbereder det, og er ikke så dyrt som man ofte taler om. Selvfølgelig koster det noget, men vel egentlig ikke mere end godt kød.

Da jeg synes, at fisk i sig selv er smagfuldt, gør jeg sjældent ret meget ved det. Ned i et ildfast fad med lidt olie, citron, salt og peber, 10 min på 180 grader, slut færdig.
Okay, det er ikke al fisk, der egner sig til ovn, fx ikke rødfisk og sild som egner sig bedre til at blive stegt på panden. Da pandestegning sviner en del - i hvert fald på et gaskomfur som mit - steger jeg meget sjældent noget, men foretrækker at proppe det i ovnen. Og derfor holder jeg mig også mest til klassiske fisk, der er gode til ovn: Bars, sej, torsk, laks og den slags. Rødspættefileter og tungefileter kommer jeg også i ovnen og makrel, gerne i små foliepakker.

Fint lyserød viktoriabars

Her er et eksempel på nem fisk i ovnen. Det er viktoriabars, for det havde fiskehandleren den dag.

Sæt ovnen på 180 grader.

Tag et godt stykke fisk, her som sagt viktoriabars. Brug det enten helt eller skær det i mindre stykker som på billedet.

Kom lidt olivenolie i et ildfast fad. Kom fisken i. Krydr med salt, peber, citron.
Hvis man har krydderurter, kan man komme lidt på - her er det rosmarin, som jeg havde stående. Kunne også være timian, esdragon, persille eller alt muligt andet. Hvad man nu synes!

Tænk at noget så nemt kan smage så godt!

Bag fisken i 10-12 min. Jeg havde først givet den 10 min, og tog den ud. Men man kan føle på den, om den er færdig - hvis den giver efter sådan lidt 'elastisk', skal den have lidt mere. Den fik 12 min. i alt og endte med at se sådan ud.

Den smagte himmelsk, hvis jeg selv må sige det!

Man kan spise alt muligt til fisk - kartofler, brød, pasta, kogte grøntsager som fx bønner, spinat, gulerødder, eller salat som var det jeg havde i køleskabet.
Ris sammen med fisk er en af mine favoritter, de to ting komplementerer bare hinanden utrolig godt.

Salat af iceberg, agurk, ramsløg

Mmmmm, salat, jeg kan spise uendelige mængder af salat. Man kan lave gode salater af alt muligt og det tager ingen tid. Basen kan fint være en eller anden form for grøn salat - krølsalat, hovedsalat, iceberg salat, etc - men behøver ikke være det.

En helt grøn salat af lutter grønne ting

Dog ville jeg undgå at bruge rucola som hovedbestanddel, da det er lidt vel bittert og derfor bør suppleres med andre ting.
Forleden dag lavede jeg en salat, der næsten udelukkende bestod af portulaksalat (havde fået et bundt i kassen fra Årstiderne). Jeg kendte ikke så meget til den type salat, så jeg gik jo bare i krig. Det smager virkelig godt, har en lidt nøddeagtig smag, men er ret, skal vi sige, fiberrig, så jeg sad dér og tyggede og tyggede som på en våd sivsko. Næste gang nøjes jeg med at bruge det som del-ingrediens!

Basen kan også være grønne bønner, tomater, eller hvad man nu har mest af. Man kan også blande forskellige salattyper, hvis man står og har 2-3 forskellige slags (det har jeg sjældent, men det hænder da).

Dagens salat blev denne her af iceberg salat, agurk og ramsløg.

Et af trick'ne til at lave god salat er dressingen. Dressing skal man lave selv; det der slask men kan købe på flaske i supermarkedet bør undgås - det er fuldt af alt muligt uvedkommende, og smagen gennemtrænger alt. Bvadr.

Hemmeligheden er dressingen

Her er til gengæld en god og meget nem dressing:

Step 1: Man tager olivenolie, A38 (gerne økologisk, den er mildest) og sennep. Her har jeg brugt en grov sennep, der giver lige lidt mere substans.
Step 2: Man blander det.
Step 3: There's no step 3! Nåjo, man hælder det ud over sin salat.

Hvor meget skal man tage af hver ting, tænker du nu. Ja, det er op til dig. Smag dig frem.

Denne her salat kan spises alene eller med næsten hvadsomhelst til. Jeg lavede fisk i ovnen.

Vil du se mit køleskab?

Okay, jeg har ikke noget stort køleskab. Men der kan være en hel del i det, og så er det er pænt. Og også rent, køkken-hygiejne er vigtigt. Nåmen, jeg vil vise, hvad der typisk er i mit køleskab. Selvom noget af det skifter fra uge til uge, så er der også mange ting, jeg altid har.

En dag hvor mit køleskab var mere fyldt end det plejer

I går fik jeg den ugentlige grøntsagskasse fra Årstiderne. Derfor kan man se agurk, ramsløg, østershatte (i en pose til højre, de er lidt svære at se), iceberg salat, blomkål, rød spidskål, løg, hvidløg og lidt gulerødder i en pose nederst. Det tager mig en uges tid at spise det, så det passer fint. Gulerødderne holder dog ikke så længe; jeg kværner gerne sådan en slat på en dag eller to.

På den øvre hylde er der et par mejeriprodukter, bla. den milde cremede skyr, hytteost og dejlig hvid ost, som man kan spise til mange ting.

Der er citron, som jeg bruger virkelig meget, ofte frem for salt. Der er et par glas med oliven, kapers og pesto og så de uundværlige flåede tomater og tomatpuré, der kan redde selv den kedeligste ret.

I lågen har vi diverse condiments, bla. miso, chili og syltet hvidløg, sennep, soja, bouillon, og så mælk, A38 og vino.
Der er desuden en flaske rapsolie, som bruges til de ting, hvor olivenolie måske ikke egner sig så godt, fx kager, pandekager, asiatiske retter og den slags. Øverst er der æg (ikke synlige).

De mest nødvendige ting, ikke mindst hvidvin

Man kan ikke se fryseren, men i den har jeg som regel altid en kylling eller to (økologisk), et par bakker kyllingelever som jeg elsker og som er så taknemmelige, og en hel del fisk.

Jeg er vild med fisk og så heldig at bo lige ved en af byens, måske landets bedste fiskehandlere. Jeg eksperimenterer ikke meget med fiskreretterne, og køber stort altid det samme: Laks, torsk, sej, bars, rødspætter, tungefileter. Er der makreller, så napper jeg gerne et par fileter og skal der være virkelig luksus så et stykke fersk tunfisk eller måske hellefisk. Ah, det er herligt med fisk.

Pointen med det her er, at man behøver ikke at have et kæmpe køleskab fuldt af culotter, trøfler og hvide asparges for at lave dejlig mad. Man behøver heller ikke at have særligt mange ting i det hele taget.
Med et par gode, faste 'indbyggere' i køleskabet og så lidt udskiftning i resten kan man lave en masse gode ting.

Det er ligesom med garderobeskabet.

Kaffe

Ahhh, kaffe

Man tør næsten ikke skrive noget om kaffe, for er der noget, folk har meninger om, så er det hvordan man laver ordentlig kaffe. Jeg har det med kaffe som med alt andet: Det skal være nemt! Så jeg laver kaffe på tre måder: 1) Neskaffe, 2) kogekaffe og 3) filterkaffe.

Neskaffe: Da jeg for et par år siden fik lavet nogle køkkenforbedringer, installerede jeg bla. en Quooker. Jeg var lidt i tvivl om jeg nu skulle gøre det, men det er en af de bedste investeringer jeg har gjort!

Min uundværlige Quooker

Med den kan jeg lave en kop kaffe hurtigere end man kan sige kaffekande.
Man kommer bare en mængde neskaffe i et kop, og så kogende vand direkte fra hanen - et voila.

Til gengæld er jeg meget specifik mht. hvilken neskaffe, jeg bruger. Den skal være fyldig og stærk, men må ikke have den dér syrlige smag, som megen kaffe har.
Jeg har efter megen søgen og forsøgen kommet frem til, at jeg foretrækker Peter Larsens øko-neskaffe.

Perkolator

Kogekaffe: Jeg bruger en elektrisk perkolator til at lave almindelig kaffe i - kogekaffe. Det er helt utrolig nemt og hurtigt, og der er næsten ingen opvask.

Jeg tænkte meget over, hvordan jeg kunne lave god kaffe med så lidt indsats inkl. opvask som muligt og kiggede på stempelkander, kaffemaskiner, espressomaskiner etc og så så denne her perkolator hos en bekendt. Ud over at den er pæn, er den hurtig og nem at have med at gøre.

Jeg putter gerne 1,5 skefuld kaffe i for hver kop - det giver kaffe med bid i. Selve kaffen maler jeg i supermarkedet og foretrækker også her økologiske bønner med en rund fyldighed.

Filterkaffe: Denne måde at lave filterkaffe på producerer fabelagtig kaffe, nemlig med en Clever Coffee Dripper.

Clever Coffee Dripper - ret smart!

En Clever Coffee Dripper er en lille ingeniør-genistreg. Den ligner en almindelig holder til et kaffefilter. Men i bunden er der en stop-mekanisme, som gør, at vandet ikke løber ud.

Man placerer et kaffefilter i Dripperen. Hælder de malede bønner i og hælder varmt/kogende vand over. Kaffen står så og brygger nede i Dripperen. Lad den brygge i 5 min.

Når den er færdig, placerer man Dripperen oven på en kop. Koppens kant aktiverer stop-mekanismen, som åbner og kaffen løber ned i koppen.

Når man løfter Dripperen, lukker mekanismen til igen, og resten af kaffen bliver i Dripperen til man fylder en ny kop. Der er 2-3 kopper i en fuld Dripper. Og om muligt endnu mindre opvask end med en perkolator!

Kogebøger

Jeg var heldig at blive opfostret med fremragende, sund, hjemmelavet mad hver dag og at blive vænnet til at spise stort set alt. Jeg er ikke selv gastronom, bruger sjældent opskrifter og minimerer i det hele taget indsatsen.
Men jeg er meget taknemmelig for, at mine forældre introducerede mig til mad fra det meste af verden på et tidligt stadie i mit liv - fra haggis til havregrød, rillette til oksehale-ragout og surkål til surströmming (lige præcis surströmming er jeg godt nok ikke så vild med...).

De havde hundredevis af kogebøger, her er nogle af dem:

    

Jeg har selv en 35 kogebøger, bla. et par af dem på billederne. Det er synd at sige, at jeg bruger dem ret meget, men de ér gode at have som reference, hvis man pludselig er i tvivl om noget.

Krydderier

Mine forældre var fantastiske kokke. Der stod noget i retning af 300 kogebøger hos dem og ligeså mange krydderier og krukker med dims i, som de brugte til deres madlavning.
Min far havde en stor krydderisamling, samlet gennem en del år og fra mange lande. Min søster - som er exceptionelt god til at lave mad - og jeg har arvet dem, og her er nogle af dem.

Jeg ved faktisk ikke, hvad der er i alle glassene, som i øvrigt er antikke køkken- eller kemiglas, som min far samlede på. Selvfølgelig kan jeg godt genkende timian, kommen, etc, men der er en del andre kryddrier, som jeg ikke umiddelbart ved hvad er. Jeg plejer at stikke næsen ned i glassene og så bruge det, jeg synes lugter som om, at det passer godt til det, jeg er ved at lave.

Når det er sagt, så bruger jeg egentlig ikke så mange krydderier - ud over selvfølgelig salt og peber. Det er fordi jeg synes, at råvarerne ofte i sig selv smager så godt, at jeg ikke nænner at manipulere med smagen. Et stykke dampet fisk bare med lidt olie og citron kan næsten ikke blive bedre. Eller ristede svampe med salt, peber og lidt fløde. Nye kartofler med lidt smør.

Men jeg ved godt, at hvis man ved meget om krydderier som fx min far gjorde, så kan man skabe utrolige gastronomiske resultater. Men moi, jeg prøver mig frem!

Pandekager

Jeg elsker at lave pandekager. Det er nemt og, synes jeg, afslappende og nærmest meditativt. Man står bare dér med sin pande mens dejklatten tager farve og så vender man den, og så er den færdig. Og så gør man det samme igen og igen, til der ikke er mere dej tilbage.
Jeg laver typisk amerikanske pandekager, altså de her små lidt tykke pandekager, fordi jeg synes de er nemmest at lave. Jeg aner ikke, hvad den officielle pandekageopskrift siger, men jeg plejer at bruge følgende:

Et par æg, lidt hvedemel, noget boghvedemel, noget A38 (eller mælk hvis det nu er dét man har), lidt salt, lidt olie, lidt bagepulver blandes sammen til det har en konsistens, der virker pandekageagtig.

Så hælder man noget af dejen ud på en varm pande og steger klatten til den ser pandekageagtig ud. Så vender man den, og så er den færdig kort tid efter. Jeg plejer at komme ahorn- eller blåbærsirup på, men alt kan jo bruges.

Fin stak  - den holdt ikke længe!

Blåbærsirup er en af de uendeligt mange ting man kan spise
med pandekager