Fabelagtig og farverig rødbedesalat

I køleskabet lå en pose med såkaldt stribede rødbeder. Det hedder de, fordi de faktisk er stribede. De er blegrøde, næsten hvide, med røde striber. Jeg havde desuden en slat cornichoner og et par røde pebre. Det må der kunne komme en god salat ud af, tænkte jeg.

Som I ved, smager rødbeder ikke af så meget i sig selv - der skal en del smagsstof til for at de ikke bare smager fadt. Jeg havde lidt syltet, hakket hvidløg fra det lokale thai supermarked og sammen med cornichonerne, æblecidereddike og en masse sort peber fik det da også sat gevaldigt fut på disse stribede rødbeder - se bare billedet! Har man set magen til flotte farver? Og salaten smagte fuldstændig ligeså godt som den så ud.

Rødbedesalat med fut i: Stribede rødbeder, røde pebre, cornichoner, syltet hvidløg, æblecidereddike og sort peber
Opskriften er simpel:

En pose rødbeder skrælles, koges og skæres i terninger.
1-2 røde pebre skæres i tynde strimler á 2-3 cm.
En lille håndfuld cornichoner skæres i meget små stykker.
De tre ting blandes i en skål.

Lav en mariade - rigeligt af den - af æblecidereddike, olivenolie, et par generøse skefulde syltet, hakket hvidløg og så meget salt, sort peber og citronsaft, som man nu synes. Marinaden skal være stærk, syrlig og kraftfuld.

Marinaden hældes ud over salaten, som står og trækker i køleskab gerne et par timer. Det gør heller ikke noget, hvis det er natten over. Den smager fantastisk og endnu bedre dagen efter. Kan spises med andre grøntsager til, med charcuteri, en god leverpostej, rillette eller til fx lammekød, svinekød eller kalvelever.

Her med grønne salatblade
Og her med broccoli

Pandekager med guf i

I går lavede jeg atter pandekager. Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, så elsker jeg at lave og at spise pandekager, og derfor er der også allerede op til flere indlæg om pandekager hér.
Dem, jeg lavede i går, er den slags pandekager, som måske ser helt uskyldige ud udenpå, men som er fyldt med alt muligt guf indeni, og kan holde en granvoksen håndværker kørende.

Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det - men disse
pandekager er fyldt med guf.
Som sædvanlig lavede jeg dejen helt og aldeles med løse håndled og med hvad jeg nu havde i huset - dejen skal bare være tyktflydende, så går det altsammen.
Det nye, jeg ville afprøve, var at komme dels bygflager og dels tørret frugt i dejen.

Kornflager (havregryn, bygflager, speltflager etc) giver en meget solid dej, der mætter og er fiberrig. Jeg foreslår at opbløde flagerne i lidt mælk inden de kommes i dejen, så de ikke er for hårde/seje.

Tørret frugt, nødder mv. giver smag og substans, og denne gang tog jeg halvdelen af en pose tørret/kandiseret frugt, kokos og nødder, som man kan købe i ethvert supermarked for få penge.

Her er opskriften:

Mælk, en slat ylette, lidt rapsolie og et par æg piskes godt sammen.
Tilsæt lidt salt og sukker, et par håndfulde bygflager der har ligget i blød, en halv pose tørret frugt og nødder, og så meget fuldkornshvedemel der nu skal til for at gøre dejen ganske tyktflydende. Tilsidst kommes et par teskeer bagepulver i.
Lad dejen hvile i ca. 15 min. Og lav så pandekager - små, tykke og herlige!

Pandekager med guf i, her med solbærsyltetøj


Kikærter på to måder

Jeg spiser ikke kikærter som sådan særlig ofte. Det er egentlig underligt, for jeg kan virkelig godt lide dem og især er jeg helt vild med humus. Måske laver jeg ikke noget med kikærter så tit, fordi man skal huske at lægge dem i blød eller i hvert fald koge dem ret længe.

Men kikærter er en herlig spise og i øvrigt meget sunde. Det er en meget proteinrig bælgfrugt, og indeholder mere protein end fx visse typer af linser og også mere end alle slags ris. Kun quinoa kommer op på siden af kikærter hvad protein angår, og så selvfølgelig soyabønner. Såvidt jeg kan læse mig til på varedeklarationerne.

Her er to måder at lave noget med kikærter på.

Kikærtesalat
Kikærtesalat
Denne salat lavede min italienske ven Stefano forleden dag.

1) Sæt en portion kikærter i blød ca. 10 timer. Hæld vandet ud og skyl kikærterne godt igennem. Dernæst, kog dem i 45-60 min. i nyt vand. Lad dem køle af til de er lunkne.

2) Bland rigelige mængder olivenolie, salt, peber, citronsaft, balsamico og hakket persille i.

Voila, herlig kikærtesalat!



Humus
Humus
Humus køber jeg stort set altid færdiglavet på dåse, for den smager herligt, synes jeg. Men man kan jo også lave den selv.

1) Tag nogle af kikærterne fra ovenfor, som altså allerede ér kogt.

2) Hak dem, fx med en stavblender eller lignende. Her kan man selv bestemme hvor groft hakkede eller mosede, de skal være.

3) Bland godt med olivenolie, salt, peber og citronsaft i, til det hele er blevet en god, cremet masse. Kom evt. lidt mayonnaise i - det hører ikke strictly til humus men smager bare godt!

Her er humus'en brugt som festligt indslag i en almindelig blandet, grøn salat med lidt tomater:


Pandekager med gods i

Jeg elsker simpelthen pandekager. Det har jeg sagt før og det bliver jeg ved med! De er dejlige at spise og dejlige at lave. Denne gang lavede jeg pandekager af en hel masse rester:

En slat boghvedemel
Havregryn (finvalsede)
Mælk
2 æg
En lille pose med rosiner og kokosflager jeg havde liggende
Lidt salt
Lidt sukker jeg havde tilovers fra da jeg lavede rabarber-fool
Lidt rapsolie
Bagepulver, ca. 2 tsk.

Mælk, æg og olie piskes godt sammen. Mel, havregryn, rosiner/kokos, salt, sukker og bagepulver hældes i og røres godt sammen. Står og trækker i ca. 15 min.

Og så laves der ellers bare pandekager af denne dejlige, tyktflydende dej. Det blev nogle pandekager med saft og kraft og, hvis jeg selv skal sige det, nogle af de bedste jeg har lavet. Og så bare på en masse rester.

Pandekager a la moppedrenge!

Tykke, tykke pandekager - med solbærsyltetøj selvfølgelig

Fisk i folie

Da jeg var barn, serverede mine forældre med jævne mellemrum makrelpakker til middag. Denne ret har sikkert et avanceret navn, men vi kaldte den altså bare makrelpakker. Og det er præcis what it says on the tin: Makrel i pakker. Det fik jeg en gevaldig lyst til at lave forleden dag. 
Et stykke makrel i folie med tomat og persille inden det kom i ovnen

Så mig ned til min lokale fiskehandler - en af byens bedste - som har makreller, når de er i sæson. Og det er de heldigvis for tiden.

Man kan også bruge anden fisk end makrel, fx sild, laks, ørred og anden fed fisk. Mager fisk kan godt blive lidt kedelig/tør, så fed fisk er bedst efter min mening.

Makrelpakker er nemme at lave. Man køber x antal makrelfileter. Dem skærer man ud i 2-3 stykker, og lægger hvert stykke på et stykke folie.
Den færdige makrel udpakket

Drys med lidt forskelligt grønt - jeg havde cherrytomater og persille, så det kom på sammen med lidt olie, citronsaft, salt og peber.



Folien pakkes rundt om fisken; husk at vende lukningerne opad, så saften ikke løber ud.

Pakkerne bages i ovnen - fx i et fad - i en 12-15 min. ved ca. 175 grader. Bagetiden varierer lidt fra størrelse og fisk, så man må prøve sig lidt frem. Spises med fx nye kartofler og salat.

Et par dage senere lavede jeg en lidt anden udgave, nemlig makrelruller i folie. Princippet og fremgangsmåden er helt den samme som ovenfor, makrelstykkerme skal bare være lidt større, og så skal de rulles sammen.

Jeg hakkede en masse persille og lagde på makrelstykkerne, rullede dem sammen og kom et stykke snor om hver rulle. Folie rundt om og så i ovnen som ovenfor.

Makrelrulle in-the-making
Den færdige makrelrulle
















Makrelrulle, dampet spinat, ris med grøntsager

Jordbær

I juni er det er jordbær time i Danmark. Så i dag lavede jeg jordbær. Jordbær er nemme at lave, man skal nemlig ikke gøre noget med dem.

Danske jordbær, fuldstændig perfekte hver og én!
Man kan jo selvfølgelig sagtens komme sukker og fløde på, en dessert der ikke overgås af ret meget. Eller man kan lave jordbær-fool, der laves på samme måde som rabarber-fool altså blot med jordbær (det lavede jeg lidt senere på dagen).

Kyllingelever og svampe-ratatouille

Jeg ved ikke, om der er noget, der officielt hedder svampe-ratatoullie. Men det lavede jeg altså i går. Det forholdt sig nemlig således, at jeg havde en del af de ting, man normalt laver ratatouille af og så havde jeg også nogle champignon. De talte lissom til mig, og ja, det kom til at se sådan her ud:

Svampe-ratatouille
Der er tomater, aubergine, løg, hvidløg, persille og champignon. I en ratatouille hører jo røde/grønne pebre og squash men de blev altså skiftet ud med champignon (der er heller ikke persille i en ratatouille, hvis vi skal være helt korrekte).

Man laver det helt basic med at svitse løg og hvidløg og olivenolie, og så kommer man sådan set bare alle de øvrige, fint udskårne grøntsager i.
Salt, peber, evt. citronsaft, evt. herbes de Provence.
Persillen skal først i til allersidst, da den ellers bliver kedelig og i øvrigt mister sin flotte farve.

Lidt stegt kylligelever og lidt dampede sukkerærter, og man har et kongemåltid, der udfordrer både lugte-, syns- og smagssansen.

Stegt kylligelever, svampe-ratatouille, dampede sukkerærter - godt for øjne, næse og gane!

Italiensk mad-nirvana

Stefano i gang med italienske tryllerier i mit køkken
Forleden aften havde jeg besøg af min gamle ven Stefano, som er italiener. Vi havde lavet den aftale, at jeg købte ind og lagde køkken til, og han lavede maden.
En god deal, synes jeg, da jeg elsker italiensk mad, og da Stefano er en rigtig god kok.

En af grundene til, at det italienske køkken er blandt mine favoritter er, at det er baseret på enkelhed. Man kan lave den mest fantastisk velsmagende mad med meget få ting, og man går ikke altid så meget op i nøjagtighed! Italienerne er mestre i mad på slump.

Stefano havde givet mig besked på at anskaffe noget torsk, hel spinat, lidt tomater, kikærter, persille og lidt mayonnaise. Det kom der følgende ud af:

Dampet spinat og tomater: Man tager en god, stor portion hel spinat (det krymper gevaldigt når det dampes), 3-4 tomater, lidt hvidløg. Hvidløget svitses i olivenolie, tomaterne kommes ved og tilsidst spinaten.
Lav det i en sautépande eller alm. pande, så spinaten ikke bare står og koger. Det hele skal faktisk nærmest sauteres.
Jeg havde ikke smagt denne spinatret før, men den er nu blevet min foretrukne måde at lave spinat på.

Kikærtesalat: Denne salat er uhyre nem at lave men tager lidt tid. Det skyldes at kikærterne skal stå i blød op til 10 timer inden de koges. Så altså, start aftenen før med lige at lægge dem i blød i vand.
Hæld vandet ud og skyl kikærterne godt igennem. Så koges de som anvist på posen (45-60 min.) i nyt vand, afkøles og blandes med rigelig olivenolive, citronsaft, salt, balsamico og hakket persille.

Torskesalat: Tag et godt stykke torsk, skær det i mindre stykker og kog det forsigtigt. Lad det køle af og findel det, så det nærmest ser ud som det er hakket. Bland salt, peber, citronsaft, hakket persille og  lidt god mayonnaise i (Irmas mayo er den suverænt bedste, ja faktisk markedets eneste anbefalelsesværdige).

Et herligt italiensk måltid, som vi spiste godt brød og drak rigelige mængder italiensk hvidvin til...

Stefanos spinat/tomatret, kikærtesalat og torskesalat
- italiensk, let, nemt, sundt, sindssygt godt!

Rabarber-fool

Normalt laver jeg ikke desserter. Ikke fordi jeg ikke kan lide desserter, men fordi de som regel 1) kræver at man følger opskriften meget nøje og 2) kræver megen tid. Ikke lige mig - så jeg dapper næsten altid til bageren og køber en kage og måske lidt is!

Men - der ér da heldigvis nogle desserter der er nemme at lave. Min mor, som var virkelig god til at lave mad, lavede også kun meget sjældent desserter og hun havde et par stykker, som hun lavede fast. En af dem er den klassiske engelske frugtdessert fool og opskriften hér er fra min mor.

Hvorfor den hedder fool, ved man ikke helt. Nogle mener at den egentlig hedder foole og kommer af det franske ord foule, som betyder at knuse. Personligt tror jeg, at det hedder fool, fordi det er så nemt at lave at selv det dummeste fjols kan finde ud af det!

Rabarber-fool
Fool er en slags frugtcreme og består af frugt, sukker og flødeskum. That's it. Man kan bruge mange forskellige slags frugt, fx jordbær, stikkelsbær, solbær eller abrikoser. 

Denne gang lavede jeg det med rabarber, fordi det var hvad der kom i den ugentlige kasse fra Årstiderne. Og man må bare sige, at rabarber passer usædvanligt godt sammen med flødeskum!

Min mors opskrift lyder: Frugten (altså her rabarber) skæres i stykker og koges i en gryde med en hel del sukker. Afkøles og piskes til mos - tilsæt evt. mere sukker. Mosen skal være temmelig sød. En masse flødesum vendes i, sættes iskoldt i køleskabet.

Rabarber-fool med flødeskum ovenpå
Man kan spise fool'en som den er, med et par sprøde kiks eller småkager til, eller som tilbehør til kage fx chokoladekage eller æblekage. 

Nåja, man kan også komme mere flødeskum ovenpå!

Fool smager simpelthen vidunderligt!






Kylling og citron

Kylling er og bliver en af mine yndlingsspiser. Jeg køber som regel øko-kyllinger, ofte via Årstiderne, da de plejer at være gode og kødfulde, og jeg har gerne en eller to liggende i fryseren.
Således også forleden, da jeg skulle have min gamle ven Niels på besøg. Først fik vi lidt tapas, og så lavede jeg denne enkle ret med kylling og citron:

1 kylling ca 1200 g
2 øko citroner i meget tynde skiver
3-4 fed hvidløg, fint hakket
Frisk timian, masser af det
Olivenolie, salt, peber

Man parterer kyllingen i ca. 8 stykker og bruner dem i en stor stegegryde - det skal ske i 2-3 omgange, således at alle stykkerne bliver brunet og ikke bare ligger og koger. Tag stykkerne op som de bliver færdige, læg dem på et fad.

Kom dem allesammen i gryden igen sammen med de øvrige ingredienser, evt. med lidt vand/vin/bouillon og steg færdig under låg ved svag varme - ca. 30 minutter alt efter hvor store kyllingestykkerne er. Man kan prøve sig frem, de skal være gennemstegte, og kødet skal slippe benene. Smag til med salt og peber.

Kan spises med mange forskellige ting, fx forskellige former for kartoffelretter, polenta, ris, salat, grønne bønner, broccoli, ja, stort set hvadsomhelst. Denne nemme ret kommer fra Italien og jeg stødte første gang på den i Andreas og Thomas Harders kogebog "Ikke altid pizza".

Kylling og citron passer godt sammen - det har italienerne også opdaget