Kyllingelever og svampe-ratatouille

Jeg ved ikke, om der er noget, der officielt hedder svampe-ratatoullie. Men det lavede jeg altså i går. Det forholdt sig nemlig således, at jeg havde en del af de ting, man normalt laver ratatouille af og så havde jeg også nogle champignon. De talte lissom til mig, og ja, det kom til at se sådan her ud:

Svampe-ratatouille
Der er tomater, aubergine, løg, hvidløg, persille og champignon. I en ratatouille hører jo røde/grønne pebre og squash men de blev altså skiftet ud med champignon (der er heller ikke persille i en ratatouille, hvis vi skal være helt korrekte).

Man laver det helt basic med at svitse løg og hvidløg og olivenolie, og så kommer man sådan set bare alle de øvrige, fint udskårne grøntsager i.
Salt, peber, evt. citronsaft, evt. herbes de Provence.
Persillen skal først i til allersidst, da den ellers bliver kedelig og i øvrigt mister sin flotte farve.

Lidt stegt kylligelever og lidt dampede sukkerærter, og man har et kongemåltid, der udfordrer både lugte-, syns- og smagssansen.

Stegt kylligelever, svampe-ratatouille, dampede sukkerærter - godt for øjne, næse og gane!