Nu laver jeg müsli selv. Det er hverken dyrere eller mere besværligt, og så kan jeg få min musli som jeg vil have den. Og så er jeg overbevist om, at den er sundere.
Jeg har altid et vist udvalg af nødder og kerner liggende, og de indgår med lidt vekslen i min müsli. Her er en typisk sammensætning:
Fra øverste venstre hjørne er det finvalsede havregryn, solsikkekerner, hørfrø og hvedekim. Fra nederste venstre hjørne er det rosiner, Fiberkost (ligner tørfoder til katte), sesamfrø og valnødder. Det kunne også have været mandler eller andre nødder i stedet for valnødder, boghvede eller hirse i stedet for hvedekim etc. Man bestemmer jo selv.
 |
| Min egen müsli i sit eget müsli-glas |
Alle dele er økologiske. Jeg hakker i øvrigt ikke nødderne eller noget, men det kan man jo gøre, som det passer en.
Det hældes op i en stor skål - der er ingen regler om præcis hvor meget, der skal i af hver del. Blandes og hældes i mit faste müsli-glas. Jeg gider ikke riste det i ovnen, men det er selvfølgelig en mulighed.
Dét gjorde min far, da han i en længere periode lavede egen müsli (som var fantastisk, med en gylden, nøddeagtig smag) indtil han knækkede en dag en tand på den. Måske havde han ristet den en *tand* for meget (dårlig vits, jeg ved det godt).
Jeg kommer ikke noget sukker i eller på, kun rosiner eller andre tørrede bær, og spiser det på yoghurt eller med mælk. Jeg synes sådan set, at det er sødt nok på den måde - men lidt ahornsirup smager bestemt dejligt ovenpå.
